Velkommen til Løvgården A/S

Fondsejet Boligselskab med Frederiksberg Have som nabo

Løvgården A/S ejes af Peter og Emma Thomsens Legat

Løvgårdens adresse er Søndre Fasanvej 25-69, 2000 Frederiksberg

Som fondsejet ejendom er det fondsbestyrelsens forpligtelse overfor stifterne at drive Løvgården på bedst mulig økonomisk og rentabel vis, – og det gør vi.

Ejendommen – med sine 265 beboelseslejligheder og 15 erhvervslejemål – fremstår i dag i høj vedligeholdelsesstand. Alle beboelseslejligheder til genudlejning er nyistandsatte med moderne køkken og bad. Med sin placering tæt på Solbjerg Metrostation (10 min. kørsel til Kgs. Nytorv) rige indkøbsmuligheder og naboskab til Frederiksberg Have/Zoo, – finder man ikke en bedre placering af sin bolig. Har du et ønske om at komme i betragtning til en lejlighed i Løvgården, skal du gå op under menupunktet: ”Ansøg om Lejlighed” – og indsend skemaet. I udfyldt stand.

Løvgårdens daglige ledelse og administration har siden januar 2004 været forestået af Anders Hvass, der afløste den hidtidige administrator og bestyrelsesmedlem, Lrs. Bjørn Müllertz på dennes poster. Anders Hvass iværksatte umiddelbart efter sin tiltræden tilrettelæggelsen af Løvgårdens opgradering og modernisering i et overordnet samarbejde med den øvrige bestyrelse. Herunder blev det vedtaget at fjerne gamle nepotistiske tiltag og at modernisere alle ledige lejligheder og udleje dem til markedsleje for at få ændret den utroligt dårlige økonomi. Denne beslutning medførte dog senere en afskedigelse af et bestyrelsesmedlem fra Løvgårdens bestyrelse, idet det – i 2019 – blev afdækket, at et bestyrelsesmedlem ikke kunne holde sig fra nye nepotistiske tiltag, der viste sig at have kostet Løvgården A/S et endog meget betydeligt økonomisk tab.

Den årlige lejeindtægt i Løvgården er siden 2004 – fra at befinde sig på et niveau på godt kr. 7 mio. om året til nu – primo 2024 – at befinde sig på 26 mio. kr. om året. Ejendomsværdien af Løvgården er steget fra ca. 145 mio. i 2004 til d.d. med ca. 525 mio.kr. (over ½ milliard kroner!!) til ca. 670 mio. kr., hvilket – som nævnt – skyldes, at bestyrelsen tilbage i 2005 ligeledes besluttede at foretage en total opgradering af ejendommen, hvis tilstand – dengang – bedst kunne karakteriseres som ”et håndværkertilbud”. Legatets værdipapirformue er i samme tidsrum steget fra godt 30 mio. kr. til godt 70 mio. kr.

I dag fremstår ejendommen således som ”state of the art.” Men det har så også taget over 15 år at få ”genrejst” ejendommen. D.d. er der – som det ses – tale om en utrolig økonomisk ”turn around” for såvel Løvgården som for Legatet. I så henseende opfylder bestyrelsen – nu på ny – til fulde stifternes ønske om Legatets fortsatte beståen og virke.

Inspektørkontor

Sdr. Fasanvej 37, kælderen
2000 Frederiksberg

Kontortid:
Mandag, onsdag, fredag kl. 7:30-8:00
Tirsdag, torsdag kl. 11:00-12:00

Scroll to Top