Peter og Emma Thomsens Legat

Fonden bag Løvgården A/S

Løvgården A/S ejes af Peter og Emma Thomsens Legat

Legatet ejer alle aktier i ejendomsselskabet, Løvgården A/S. Selskabet ejer én ejendom: Løvgården og den overordnede ledelse af Løvgården ligger således – ultimativt – hos Legatet.

Legatet er stiftet i 1951 af de barnløse ægtefæller Peter og Emma Thomsen med en grundkapital på kr. 54 mio. Legatets formål er at uddele stipendier til flittige, dygtige, trængende. mandlige studerende ved landets højere læreanstalter.

Peter og Emma Thomsens Legat er som nævnt en erhvervsdrivende fond, og det er således også bestyrelsens forpligtelse overfor stifterne og Erhvervsstyrelsen at drive Løvgården på bedst mulige økonomiske og rentable vilkår og at placere Legatets formue.

I de sidste flere år har Legatet været i stand til dels væsentligt at øge uddelingerne – p.t. op mod ca. 5 mio. om året, hvilket skyldes den væsentligt forbedrede økonomi i Løvgården, i modsætning til tidligere, hvor det var Legatets værdipapirformue, der stod ”for skud” til at dække de årlige uddelinger.

Bestyrelsen i Peter og Emma Thomsens Legat består d.d. af:

  • Troels Jacobsen, formand for bestyrelsen
  • Michael Bacci, bestyrelsesmedlem
  • Kirsten Kristensen, bestyrelsesmedlem og
  • Anders Hvass, bestyrelsesmedlem og sekretariatsleder
Scroll to Top